lørdag den 12. februar 2011

Et slag er tabt, men krigen er ikke ovre...

I går måtte jeg sande, at jeg, mod min vilje, blev nødt til at fjerne kartonerne fra køkkenbordet. Vi skullenemlig have besøg af min far, og jeg havde egentlig troet at det ville få CPB til at tænke: "Hmm svigerfar kommer, så skal de da ikke stå og flyde!", men det gjorde det kun delvist, for hun havde nemlig sorteret dem og linet dem op som skakbrikker omkring køkkenvasken, så det i stedet blev mig der tænkte: "Hmmm Papa kommer, jeg bliver sgu nødt til at fjerne det rod"...
Men som Lars Løkke vil sige, når han trækker de danske tropper ud af Afghanistan: "Vi har IKKE tabt krigen, vi har med vores vedholdenhed og tilstedeværelse vist en vigtig vilje til at stå op for vores værdier og bidrage til..." og her er det at vi begge vil komme i problemer, for hvad var egentligt årsagen, formålet og forventningen?
Tjah, min egen kamp har resulteret i en underskrift på dokumenter om grænsetrækninger og nedrivning af vægge som skal give et nyt køkken, og dermed sikre alle børn på matriklen mad i maven fremover! Lars Løkkes arv fra Fogh har vel givet...?
Dermed blev der fløjtet op til tretrinsraketten: Operation Plads til Børn og Køkken! Første etape var Vælt væg Ovenpå, så Ældsteknægten kan få sit eget værelse:

1 kommentar:

  1. WAAUW - det kalder jeg børnearbejde, når det er allerbedst. At få afløb for alle opsparede kræfter og hvis der evt skulle være noge opsparede frustrationer. Plus et synligt super resultat af anstrengelserne og med en konkret gevinst forude.
    Det tegner til at blive alletiders værelse - og så er jeg i øvrigt sikker på, at de to stærke og kloge gutter også kan blive verdensmestre i at åbne, folde og kassere kartoner fra mælk, juice, mm. Så de kan blive lige så gode til det som deres far - og farmor :-)
    Og hvem ved, om deres lillesøster også kan lære det, hvis man får indbygget en historie om, at rigtige feer folder kartoner superflade - og smider dem ud, så snart de ser dem.
    Jeg tror sgu, at det kan blive en trend - og snart kan der blive kamp om at få flashet diverse karton-folde-teknikker. Hvis altså man kan nå at se dem, inden kartonerne er pist væk.
    Og så kan det da godt være at din kære kæreste også af og til sniger sig til at folde + bortskaffe en enkelt karton - bare for ikke at være udenfor.
    Kærlig hilsen og god vinterferie til jer alle, Mama Cash

    SvarSlet