lørdag den 5. februar 2011

Some scary shit

Jeg er ved at kvitte stimulanser. Alkohol har jeg stort set ikke drukket i en måned, og nu er turen kommet til kaffe. Uh, jeg holder af kaffe. Jeg kan næsten ikke skrive lige, uden der står en kop ved siden af computeren... og det er derfor!

En typisk kaffedag i Overblikkets liv så således ud:
5.43. Op og lave... en stor kop kaffe (Vi snakker krus, for jeg kan næsten ikke strække en kaffekop til to mundfulde, det giver mig en fornemmelse af at jeg leger med dukker)
7.45. På jobbet, og kan da liiige nå at slå forbi automaten, hvor vi har nogle glas der er store nok til at rumme to kopper, så et af dem skænker jeg...
9.30. Frikvater to kopper mere i glasset, og gerne to kopper med 9.58, når kursen går mod klasserne igen.
11.30 Endnu to kopper i glasset, er I med? Vi er oppe på 10 nu!

13-15-tiden fri eller møder, men ikke uden kaffe min. to kopper sandsynligvis det dobbelte...

kl. 20. Aftensmaden spist og to kopper kaffe kan da lige drikkes før der puttes

kl. 21. Børn i senge, TV, og... ja du gættede det, kop nummer 17 og 18 kommer i glasset, og hvis jeg ikke lige er på vej i seng, så tager jeg en refill om en time...

Forleden gik jeg tidligt i seng (ca. 23), og jeg vågnede kl. 2.30 og kunne ikke sove mere... Jeg lå og ventede, men Ole Lukøje var taget på date med Tandfeen, for sove det ku jeg knagme ikke! Efter en time stod jeg op, og sad og læste lidt... same same... Og da jeg gik på job klokken 7.30, havde jeg været oppe i 5 timer, så jeg trængte nærmest til aftensmad da jeg havde fri kl. 14!!! Og så var det jeg besluttede at detoxe, som Uffe B kalder det i Mads og monopolet...

God weekend til jer!

PS. Jeg synes at det er relevant at fortælle om da jeg lærte at drikke kaffe for ca. 8 år siden. Det hang sammen med at der på lærerværelset altid var frisk kaffe, men aldrig the. At man til møder altid blev tilbudt en kop kaffe og en ostemad, og ingen af delene kunne jeg lide! Så fornemmelsen at af få noget... bare noget! Fryns, opmærksomhed, anerkendelse i form af lidt konsumomsorg i pauserne, den fik mig på kaffen. Jeg syntes bare ikke jeg kunne genkende folks snak om at det kvikker op? Det virkede ikke på mig... troede jeg!

PPS. I går var jeg ovre hos Nøgenløberen for at hente Kridt-Iglen der havde set Disneysjov med Überfeen, og der fik jeg tilbudt en øl, som jeg sagde ja tak til... Endnu en gik ned, førend jeg gik hjem, men jeg blev simpelthen så træt af de øl, at jeg faktisk sov på mindre end 10 minutter, da jeg lagde hovedet på puden. Faktisk sov jeg 9 timer i streg, hvilket er tre timer over mit normale maksimum!!!

6 kommentarer:

  1. Undskyld, men læste jeg lige at du nærmest have droppet alkoholen?? Det er vist en tilsnigelse!
    Jeg nævner i flæng; 'hostesaft' aka gajolshots, håndboldøl, rødvin hos svigerfar...
    Tsk tsk tsk! Det klær dig ikke med den sorte streg i panden!

    - CPB

    SvarSlet
  2. Jeg er "stort set" lige på vej ned i fitness centret.

    Du bliver squ en kedelig fætter at aflevere trappelig til, hverken bajer eller kaffe, jeg tror squ bare jeg brænder lortet. ;-)

    JowDeet ,_.

    SvarSlet
  3. Nej Nej Claus... Jeg har lige været til øl og spil hos nøgenløberen, og kaffe gør jeg gerne en undtagelse for i Nordjylland;-D

    SvarSlet
  4. Ej. Hvad er der nu galt med kaffe?? Jeg holder altså på at hvis man er sådan rigtig glad for noget, så er det altså bedre at kæmpe for sin ret til at have det i sit liv.... måske ikke en holdbar løsning hvis man bare utrolig glad for coke - men kaffe er trods alt rimelig fredeligt :)

    SvarSlet
  5. @Bekendelser - Jeg synes som sådan heller ikke der er noget galt med kaffe... tværtimod, men jeg troede bare at jeg var immun overfor dens virkning, men nu har jeg altså lige et eksperiment igang, for at se om jeg får min nattesøvn tilbage?

    SvarSlet