torsdag den 8. juli 2010

Hun gjorde noget fantastisk ved mig i badet

Umiddelbart lyder det frækt, men sagen var den at vi skulle i bad for at gøre os klar til den sidste 'bjergetape', nemlig rengøringen af den nu tomme lejlighed på 4.sal. Ingen af os er vilde efter det, så selvom det egentlig skulle have været i går, så indlagde vi en hviledag, og skubbede det til i dag.

Nå, men tilbage til badet. Vi stod så der, og vidste begge to at forude ventede støvsugning, vinduespudsning, gulvvask og køkkenrengøring. Som når feltet nærmer sig opstigningen til det sidste 'uden for kategori'-bjerg, var der også gang i en indædt kamp om positionerne, samt en stemning af "lad dette bæger gå mig forbi". Vi var begge nærmest klasket helt sammen af varmen.


Så er det at hun siger til mig: "Luk øjnene", hvilket jeg gør, og før jeg ved af det står jeg med øko-krudt i masken, får ansigtsmassage og bliver peelet, mens hun fniser fjollet, og spørger om ikke det føles rart?
Åh, jo, men det er ikke ligefrem med til at få mig op i lejligheden og skure gulve. Tværtimod har jeg bare lyst til at blive under bruseren... like forever!
"Er det fordi jeg gider gøre din lejlighed ren? Så skrubber du lige mig en gang?"
"Ja", svarer hun og putter et eller andet økosæbe, med knuste olivensten i, på en svamp, hvorefter hun skrubber hele min krop. Front and back! Nu gider jeg da slet ikke forlade badet, men samtidig føler jeg virkelig at jeg bør gøre et eller andet til gengæld. Om det så bare er at pudse vinduer, støvsuge og vaske gulve!

4 kommentarer:

  1. front and back... hvorhenne er det ikke frækt spørger jeg bare???

    Det lyder som en skøn kvinde du har fundet dig der, en af dem der rigtig ved hvordan en mand skal opmuntres;)

    SvarSlet
  2. Det lyder virkelig som et dejligt bad.

    SvarSlet
  3. Nogle gange er mænd sgu for nemme:-D

    SvarSlet
  4. @LMP - Du kan tro det er en skøn kvinde!

    @Husmoder - Det var det!

    @Nette - Jah... Men det er kvinder også, det holder vi bare for os selv

    SvarSlet