Jeg er barn af unge forældre. De er børn af unge forældre, som igen var børn af unge forældre. Det er kombineret med at de fleste i familien lever ret længe. Det betød at jeg havde 5 oldeforældre, da jeg blev født og at Professor Teflon og Gnavpot havde tipoldeforældre, da de blev født.
Her forleden kom jeg til at tænke på min, nu afdøde oldemor, Ella. Hun var en frisk dame, som i en endog meget sen alder tog alene i sommerhus om foråret og boede der til det blev efterår. Hun tog bussen og gik de sidste 5 km fra stoppestedet til sommerhuset med alt sin oppakning. Hun spadserede også gennem det bakkede landskab ind til Asnæs for at handle.
Da hun fyldte 90 fik hun forbud, af sin søn, mod at kravle op på taget af sommerhuset for at rette på antennen, hvis billedet på TV'et var uskarpt. Hun blev 97 år, og var født i 1904.
Da jeg læste til lærer boede jeg tæt på hvor hun havde sin lejlighed i byen, og jeg havde en 'havemandstjans', hvor jeg kørte forbi hende, slog græs klippede hæk og mod min vilje fik et 'par sedler for ulejligheden'. Men hun insisterede!
En varm forårsdag var jeg forbi for at ordne hækken. Solen skinnede og man kunne lave arbejdet i shorts og t-shirt. Shortsne var et par jeans der var blevet klippet over. I kender dem godt; dem der der 'frynser' forneden. Det var drønsmart, men tog en krig fra man klippede bukserne over til frynserne var helt rigtige.
Da jeg var færdig kaldte hun mig hen til stolen hvor hun sad. Jeg troede at det var fordi hun enten ville give en øl eller lidt penge, men da jeg kom derhen sagde hun: "Stå stille!".
Så fremdrog hun en saks og begyndte så at klippe frynserne af, for "det så da forfærdeligt ud, at hendes oldebarn skulle rende rundt i sådannoget slidt tøj". Hun tilbød at finde sin symaskine frem (I ved en af dem med håndsving og hele moletjavsen) og lige kante dem!
Da jeg afslog gav hun mig et par hundrede kroner og bad mig købe nogle nye, ordentlige bukser!
Fornyligt havde jeg et par jeans der døde, og de blev til shorts. Nu er de frynset på den rigtige 90'er måde, men hver gang jeg tager dem på, så tænker jeg på hende, på at det ser 'forfærdeligt ud', og glædes ved at mindes.
Hejsa
SvarSletTak for din hilsen.
Vil bare lige sige, at jeg tog det heller ikke så alvorligt, da du skrev ældre.
Trak bare på smilebåndet. Og hvor skulle du, som du også skriver, vide fra hvor gammel jeg er....
Det er så frygtelig svært at sætte alder på folk.
Og rigtig nok, så har jeg været forud, mine børn er flyttet hjemmefra, og det gør så at man få sin anden ungdom. Hvor man ikke er for "gammel" til det tant og fjas som man stadig gerne vil lave.
Mange knus herfra.
Glemte lige at skrive, at jeg syntes din oldemor, lyder som en rigtig dejlig dame. Trist at hun ikke lever mere, men dejligt at du har så gode minder om hende.
SvarSletLige en dame efter mit hovede.