tirsdag den 27. juli 2010

Når børn bliver store...

Min mormor og morfar startede en tradition, da jeg fyldte 10 år. De tog mig med en uge til Rhodos, hvor jeg bl.a. fløj for første gang i mit liv. Det var en oplevelsesrig tur, som jeg nok aldrig glemmer, f.eks. den eneste gang i min barndom hvor jeg gik i klipklappere - ad stigningen til op af bjerget til et tempel - i 40 graders varme.

Af de mere kuriøse minder fra den tur, husker jeg den første aften på hotellet, hvor min mormor gav mig en vaskeklud og bad mig 'vaske mig' før jeg skulle i seng?!? Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre med vaskekluden, for sådannoget gjorde vi ikke i min familie. Så jeg stod på badeværelset, kiggede på vaskekluden og besluttede at putte den under hanen, sige at nu havde jeg vaske mig, og det var så det.

Den mellemste knægt er fyldt 10 og skal til Portugal med sin farmor. De skulle rejse her til morgen, og i går afleverede jeg ham hos min mor i København. Allerede da jeg kørte tilbage mod Horsens, ringede de. Han græd lige lidt i telefonen, savnede mig, CPB og sine søskende. Vi besluttede at han alligevel lige skulle sove derovre, og så se hvordan kampformen var her til morgen. Heldigvis!
For i morges var det bedre, han glædede sig til turen, sms'ede at nu sad de i lufthavnen og ventede og han var glad igen. Store knægt!

Dagen er forløbet med meldinger fra henholdsvis Zürich og Lissabon, efterhånden som de kom gennem det europæiske luftrum. De tre sidste meldinger var:
1. Fra min mor. Drengens telefon virker ikke i udlandet, så nu skriver vi fra min
2. Fra hendes kæreste. Farmors taske med pas, penge, billetter og telefon er blevet stjålet.
3. Fra kæresten igen. Skriv godnat sms til mit nummer - drengen var begejstret for at køre i portugisisk politibil!

Min ældste søn er på pasning hos min mormor og morfar. Mon han ved hvad han skal, hvis han får en vaskeklud i hånden før sengetid?

1 kommentar:

  1. Skønt:) Mine aller bedste sommerferieminder er faktisk også fra de ferier jeg har haft med min farmor og farfar.. Det er bare noget ganske særligt..

    SvarSlet