mandag den 12. juli 2010

Så prøver vi igen...

Agurketiden er over os, og jeg er ved at gå min blog efter i sømmene. Derfor fik jeg lige trang til at lave en brugerundersøgelse ala den jeg lavede 25. februar 2009, hvor jeg spurgte:
  1. hvem der læste med?
  2. hvor i landet de befandt sig?
  3. hvorfor de læste min blog?
Gider du tage dig tiden til at skrive mig en kommentar, så kan jeg se om jeg har rykket mig som blogmenneske?

Jeg vil værdsætte alle der gider gøre sig besværet og ønske jer god karma, godt vejr og gode hårdage fremover. Hvem kan stå for det?

12 kommentarer:

  1. Hej
    Jeg læser med! 36 år, fra Århus - blogger selv, men får præstationsangst i Blogland og ender med at læse mere end jeg skriver.
    I starten læste jeg din blog fordi den er atypisk, blandt blogs fyldt med retrostoffer og smock. Nu læser jeg med fordi fordi jeg er nysgerrig og fordi du deler. Du giver noget af dig selv, og det er ikke bare la-la indlæg, man bliver ligefrem klogere i ny og næ ;)

    Jeg forsøger også at praktisere synkronitet og har brugt det med succes i længere tid. Det er dog først efter jeg har læst med her at jeg er blevet mere bevidst om det, og kan se tilbage på episoder hvor det har virket. Hep hep!

    SvarSlet
  2. Nåmmen prøver da bare lige igen

    Læser fra Nørrebro på grund af de sjove observationer. Blandingen af sjov og OBS. øhm.... Du skriver godt. bumbum... så blev den selvtillid vist også stivet lidt af;)

    SvarSlet
  3. Jeg bor i Ålborg, er 44 år og speciallærer - og kvinde :-) Jeg har ingen blog - men læser en del. Faldt over din blog, da jeg fulgte/følger med på din ekskones. Og dén fandt jeg fordi jeg google noget håndarbejdshalløj. Jeg er blevet hængende ved din, fordi du somemtider provokerer mig lidt - også selvom jeg i mit inderste er ganske enig med dig. Og det er sundt - og underholdende - at blive provokeret lidt. Desuden læser jeg en del af de ovenfor nævnte "smock-blogs" - og i blandt dem er det dejligt at læse om en rigtig mands tanker og hverdag :-) Afsluttende vil jeg nævne at jeg selv har været igennem en hård skilsmisse - men er stolt af at være de bedste forældre sammen med min eksmand - derfor er der måske lidt bekendt ved dette landskab. Venlige hilsner fra Inge

    SvarSlet
  4. Jeg er 30 år, kvinde og fra Aalborg. Jeg fulgte oprindeligt med på din ekskones blog, men syntes du har mange gode indlæg - om alt muligt - Din blog er ikke forudsigelig og jeg beundrer at du (og din ekskone også) deler så meget - Det beundrer jeg.

    I tiden glædes jeg over læreres lange sommerferie - Det kan ses på mængden af indlæg på din blog:-)
    Mange hilsner fra Karina.

    SvarSlet
  5. Dit indlæg har summet rundt i mit hoved. Det var ikke rigtigt, det jeg skrev til dig. Eller jo; det er også rigtigt men det er ikke årsag nr 1. Det er nemlig, at din blog er en slags empiri. Hvad gør man og hvad gør man ikke ved en skilsmisse. Hvordan kan livet blive bagefter. Hvilket slags menneske udvikler man sig til når man pludselig har fri fra ungerne.. Og ja, jeg læser også med på MUM´s blogge. Jeg har dog fundet Jer uafhængigt af hinanden og blev meget overrasket den dag jeg opdagede, at i kendte/kender hinanden. Keep ´em coming!

    SvarSlet
  6. Hej Overblik!

    1) Mig
    2) Det ved du, i Skejby!
    3) Blandt andet i mangel på at se dig i virkeligheden og drikke et par øl. Tænk at det allerede er et år siden, til jeres havefest hvor K var gravid...

    Du har bestemt rykket dig som blogger. Jeg er enig med en af de andre kommentarer om, at du ikke er forudsigelig, og det er fedt. Det betyder selvfølgelig også, at nogle indlæg interesserer mig mere end andre (f.eks. er jeg totalt ligeglad med sport), men generelt er det bestemt ikke kedeligt at følge med.

    Hvis man skal se lidt mere nostalgisk på det, så læser jeg nok også med fordi jeg gerne vil kende dig. Vi har haft et par rigtigt hyggelige stunder sammen - det er længe siden og situationen var anderledes dengang, men hyggeligt var det.

    Og det er fedt at læse med på din blog og følge lidt med i, hvad du går og laver nu. Men jeg føler mig da samtidig dum ved ikke bare at spænde en sixpack bag på MCen og køre en tur ned og besøge dig i stedet for.

    Som belønning for min kommentar vil jeg gerne bare have en hårdag. Den behøver ikke være god. Hvis du kan klare det, er du for sej.

    SvarSlet
  7. Jeg glemte en ting, nemlig at uddybe, hvordan du har rykket dig som blogger.

    Som sagt er du ikke forudsigelig eller kedelig, og det er selvfølgelig et plus.

    Din skrivestil er blevet meget bedre. Mere flydende og mere personlig.

    Din blog som helhed har fået en personlighed. Det virker ikke længere som om, du prøver dig frem. Du skriver med meget større selvsikkerhed end du gjorde i starten.

    SvarSlet
  8. @Alle der har svaret - Tak for det. Det var spændende læsning

    @Vebe - Prøv at skrive ned når det sker. Det sker oftere, hvis man bemærker det.

    @Husmoder - Du er meget velkommen, og der skal nok komme mere...

    @Inge - Smock får du nok ikke noget af her! Tilgengæld skal jeg nok provokere igen.

    @Karina - Jeg glædes også over ferien. Det der med at dele, det er faktisk nemmere end man skulle tro. Engang delte jeg så meget at jeg blev fyret...Heh, men det er fortid nu.

    @Chopmo - Håret skulle være på vej;-D Det blev afsendt i går. Ja, det ville være hyggeligt om du kom forbi, med eller uden øl, barn og kone. I er alle velkomne. Sport kommer vi nok ikke udenom, men jeg prøver at lave skæve vinkler på, så det ikke bliver for nørdet, men mere "sport for dummies"-agtigt. Tak for roserne...

    SvarSlet
  9. Jamen jeg har først set indlægget nu!

    Mig= 27 år, kvinde, beboende i Kolding, under uddannelse som lærer.

    Jeg læser din blog fordi jeg blev fanget af dine kommentarer til min. Fordi dine ord beskriver mine følelser. Fordi det er usandsynligt fedt at høre hvordan du har tacklet og tackler den situation som jeg også er i. Fordi du skriver godt, fordi du er intelligent, velformuleret og humoristisk. Og så tror jeg ellers der har været nok ros.

    Om du har udviklet dig har jeg ingen anelse om, jeg er jo ny:)

    Kram LMP

    SvarSlet
  10. @LMP - Takker. Jeg læser din af samme årsag! Mht. lærer, glæd dig. Det er for fedt. Specielt ferien som nu er midt i afviklingen.

    SvarSlet
  11. @DFO Jeg glæder mig åndssvagt... især til ferierne;) Narj jeg har allerede haft fornøjelsen af at undervise nogle fantastiske 5 klasser i engelsk og billedkunst hele sidste år, så jeg ved hvad der venter i sidste ende, og jeg glæder mig virkelig!

    og selv tak:)

    SvarSlet
  12. Puk fra Åbyhøj.
    Jeg læser med, fordi du skriver godt. Har ofte noget på hjerte. Og fordi du bygger om, og det er da om noget, jeg kan relatere mig til :)

    SvarSlet