mandag den 18. oktober 2010

Efterårsferie i billeder

Efterårsferien har ofte noget "Stilhed før stormen"-tema over sig. Sommeren er forbi, og nu kommer den kolde, mørke og våde tid, så alle 'skodder' skal efterses, al træværk tjæres og alle depoter fyldes op.

I den moderne familie betyder det åbenbart at alt skal males? CPB er ihvertfald gået amok i en rus af panellak og plastikmaling, så mens jeg forsøger at feriere, fiser hun fra sted til sted med pensel og rulle og efterlader et hvidt spor af og en 'frisk' duft af maling.


Badeværelset ovenpå fik turen i går, hvorefter hun introducerede begrebet møbeltetris, som kort fortalt går ud på at hun har en pensel og en spand panelmaling, og jeg 'har' alle møbler i stuen, som jeg skal flytte fra væggene i det tempo hun kommer omkring.


OG tanken er da præcis rigtig. Der er så meget man vænner sig til, når man bor i det. Det her bræddeloft på kældertoilettet f.eks. CPB spurgte om jeg egentlig godt kunne lide det sådan? Næh, jeg havde bare ikke lige tænkt over hvad der skulle stilles op med det... Det havde hun så: Det skal da ned, så det kom det i dag, og i morgen kommer der sikker billeder hvor det er nymalet!


Vi ferierer da også ud af huset. F.eks. så har vi bjærget denne her, og i morgen er der tagbøjler der skal hentes i Århus. Så er der forberedt til skituren til Sverige...


Og ungernes Græskarmand er også kommet ud!


Det var vi også i lørdags, hvor CPB's forældre gav frokost. Den sluttede efter midnat, da vi havde været på værtshus, til koncert og på nat-pizzaria... Koncerten var med hende her!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar