onsdag den 6. oktober 2010

Men mest af alt ønsker jeg mig...

Kære Mormor, forleden da vi snakkede, sagde du, at du gerne ville give mig en fødselsdagsgave, men ikke noget af det der stod på min blog. Men Mormor, jeg har et ønske, jeg ikke tror, du ville betænke dig to minutter med at give mig, hvis du kunne?

En ny regering!

Den skal være fair, fremsynet og fokuseret på at stoppe individualisering i det her land. Skattelettelser skal udskiftes med retfærdighed og omsorg.
Den skal lukke hullerne hvor skuden tager vand ind.
Den skal sætte gang i vores offentlige sektor igen. Anlægge storslåede byggerier, eller som minimum sørge for at vedligeholde det der allerede er, f.eks. plejehjem, daginstitutioner, skoler og veje.

Vi skal væk fra økonomisk kassetænkning og stordrift, og tilbage til nærhed, omsorg og omkostninger. For velfærden koster, og jeg forarges over at se alle dem der har behov for hjælp ladt i stikken efter den amerikanske model, som fremhersker indenfor forvaltning. Senest har en af de borgerlige foreslået at kommunale chefer får indefrosset 10% af deres løn, som kun udbetales efter at resultaterne er nået. Hvad hjælper det, når de lige er steget 25% i løn?
Samtidig med at man lukker for tilbud og tiltag for dem der virkelig mangler? Fordi det ikke er rentabelt?

Så kære Mormor, vil du ikke genoverveje og give mig en ny regering, hvis du falder over en? Den behøver ikke være hverken dyr, stor eller af et bestemt mærke. Den skal bare være menneskelig (farven er ligegyldig) og den må gerne være brugt, bare den virker.

4 kommentarer:

  1. Den regering ønsker jeg mig også...

    SvarSlet
  2. @Mette - Jeg deler den gerne med dig, uden at det koster dig noget som skatteyder, for sådan er jeg!

    SvarSlet
  3. Kære T.....!
    Da du var barn og blev passet af os, sagde jeg altid: "Det er mormor, der bestemmer" - men jeg tror ikke at mine evner/formåen gør mig i stand til at give dig en ny regering, selv om jeg gerne vil. Jeg tror helt ærligt, at vi skal give rød blok en chance, så Helle og Mette (+ Villy) kan føre deres visioner ud i livet, bl.a. mht til
    skoleuddannelse. Det er for dåligt, at resource-stærke forældre skal være nødt til at flytte deres børn til private skoler for at få en -efter deres mening - en bedre skole. Den nuværende undervisningsminister er en katastrofe, det er lige før man ønsker Bertel Haarder tilbage.Men det er kun vælgerne, der kan afgøre, om vi skal have en ny regering - men hvis det står til mig, vil jeg satse på rød blok.
    Hej det var bare det jeg ville sige.
    Kærlige knus
    mormor

    PS.Mht. til ønskesedlen vil jeg lige kigge endnu en gang, om der er et beskedent ønske, som en folkepensionist, der tilhører ældrebyrden, kan opfylde.

    SvarSlet
  4. @Mormor - Det kan godt bare være en ny undervisningsminister, så samler jeg selv en regering med tiden...

    SvarSlet