Er jeg bare ren facade?

For 14 år siden blev jeg gift. Det var i 1996, på en tid hvor ungdommen gik med bukserne på, og det man havde indenunder var en privatsag. Sådan er tiderne ikke længere. Faktisk har det længe været en, for mig, ubegribelig del af herreekviperingen, at underbenklæderne skulle være synlige og sende et signal om hvem man er?

Nå, men for mange år siden, vi snakker i hvertfald fire, men min husker er blurry på det her, lod jeg mig overtale til et par løse rør, af et par af de tossede elever jeg havde dengang. Og selvom bukserne var behagelige, mere street og klart pengene værd, så havde de jo indbygget udsyn til underbuksen.

Derfor måtte jeg de følgende år finde mig i adskillige kommentarer vedr. at det-der-aldrig-skal-se-dagens-lys-in-plublic, nu pludselig så dagens lys in public. Kommentarerne gik primært på at de tights jeg gik med, langt fra var så fab som de elever jeg havde. Jeg havde idræt i overbygningen, og jeg er typen der spiller med! Efter at have vist dem filmen Gandhi, blev jeg i en overgang kaldt for "Mr. Gandhi" pga. at jeg primært tænkte pris fremfor design, når det kom sig til underbenklæder, hvilket resulterede i at jeg oftest bare havde bomuldskedelige lyseblå eller grå på.

Men kommentarerne kunne jeg såmænd da godt leve med; jeg var jo ikke aktiv på kød-markedet, så jeg plejede at svare, at har man udstråling nok, så behøver man ikke at give 200,- for at der står andres navn på elastikken i ens underbukser, for at nogen skal synes man er lækker nok!

Og det er da sådan set rigtig nok! All in all er det da korrekt, at det ikke er Giorgio eller Dolce eller Netto, der afgør om man er interessant nok! Men...

For der er et 'men'; da jeg så fik en ny kæreste, måtte jeg sande at jeg nogen gange følte mig en lille smule pinligt til mode ala 'er-det-ikke-mere-frækt-hvis-vi-slukker-lyset-nu?'-agtigt, fordi man tilfældigvis er indehaver at straight-up bomuldsboxers, der er lidt forvaskede efter op til ti års brug...

Så Daddy needs a new pair of tights...

De her f.eks. koster 49,- når man finder dem på tilbud. Og jeg er stadig så prisbevidst, at det vender sig i mig, hvis vi kommer over 100,- parret, for at få en farverig elastik!

Skulle man nu kende mig og vide at jeg har fødselsdag 22. november og tænke: Han skal da have en lille present, så er det vigtigt at skrive sig bag øret at størrelsen er XL og modellen er tights ikke boxershorts som de her:

Som let kan være det man ender op med i håndkøb i butikker, hvis man er uvant med disse indkøb. Til 'shortsene' er der bare at sige: Been there, done that and is never going back! De er noget være roderi under bukserne, og før man har sat sig et sted, har de gjort det samme... Man ender som den freaky guy der uafladeligt klør sig i skridtet!

I min quest på nettet for at finde billeder til dette indlæg faldt jeg over denne her side, som jeg må anbefale at man besøge for et godt grin, men fraråde at man køber på for at være hip. Eller også er jeg bare ved at være ældre end jeg troede?

Hvad tænker du om undertøj? Er det for andre to enjoy? Eller er det ligegyldigt?