Fredag var road-trip-day. Vi er så småt ved at gøre klar til skiferien, så jeg havde fundet en tagboks i Møgel-Tønder (sådan føltes det), og dermed trillede kareten afsted.
Jeg er jo stor dba.dk-bruger, og køber ALDRIG noget til fuld pris der. Jeg har nu skaffet Ældste-knægten nye snowboardstøvler, en ny skijakke og arbejder på et par hjelme til begge knægte. Og til at transportere det hele havde jeg så fundet en 'næsten ny' skiboks, som jeg fik fra 350 ned i 175,-.
Eneste ulempe var at vi skulle syd for Kolding for at hente den, men det går jo nok alt sammen. Sådan en krabat skal jo gerne ligge på et par tagbøjler, så sådannogle havde jeg også fået kig på til en 75'er i området hvor skiboksen var lokeret.
Men da vi kom frem til bøjlerne, var de ikke forlignelige med rælingen på C5'eren, så derfor måtte vi videre mod tagboksen uden bøjler og så mokke den ind i bilen. Hele manøvren kostede et par timers for-øvelse til sverigesturen, men der fik vi så også testet vores evner på tur. CPB gav cola og slik fra tanken, fik testsovet passagersædet og ungerne fik spurgt "hvornår er vi der?" mere end én gang. Yngste-Knægten fik testet GPS-app på min iPhone og vejledt os til både bøjler og boks.
På hjemturen dikterede CPB, Kridt-Igle og Yngste-Knægt Burger King, og CPB gav!
At tale om bonus?
Men på Burger King kunne jeg konstatere at vi er rene novicer i forhold til det par der camperede på græsarealet foran Burger King. WTF? Er det efterårsferien?!?!
Hyggeligt så det ud, akkompagneret af E45 i baggrunden og med udsigt til Horsens V's industrikvarter og transportcenter...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar