Grove løjer!

Her til morgen har vi sovet længe. Klokken var kvart i ti, før jeg slog øjnene op. Af mig selv!?!? Jeg kunne ikke engang høre børnene, hverken den første, anden eller tredje!
- Er jeg død?
- Har SHM taget børnene i nat og forladt mig?
- Er overetagen brændt, uden vi har hørt det.
En lille smule tømmermænd, krydret med ondt i ryggen fortalte mig at død var jeg ikke. Vores seng bevægede sig med en let rytmisk summen (ala de der massagesenge der var på amerikanske moteller i 80'erne), men det viste sig at være SHM der snorkede, så hun var her stadig og da jeg endelig tog mig sammen til at stå op, kunne jeg alligevel godt høre 'mistænkelige elektroniske lyde' oppefra. Kridt-Iglen sad hos drengene og så Disney-channel og drengene sad foran computeren... Fred og idyl og ingen utidig voksenindblanding, de hyggede!

Jeg gik i bad, og tre sekunder senere fulgte SHM og Kridt-Iglen efter. Arh my own space invaded! Men hyggeligt nok alligevel. Kridt-Iglen vender bare ryggen til brusestrålen og bakker gennem al modstand til hun står perfekt , som en lille pingvinunge, ovenpå sin mors eller fars fødder, rart og lunt. Og lidt kært.

Bagefter skyndte jeg mig i tøjet, og luskede ned for at spise morgenmad i ro og mag og FRED. Jeg lyttede intenst ovenefter, for at afkode om jeg var opdaget, men der var fred og ingen fare. Dyb tallerken? - tjek
Havregryn? - tjek
Mælk? - tjek
Er den holdbar? -Tjek
Rosiner? - Tjek
Sukker? - ? Hvor faen er vores sukker nu? Nå ja, det sidste blev vist brugt for en uge siden, men forleden da vi handlede, synes jeg da at SHM tog en pose øko-rørsukker af den grove brune slags?
Øko-grov-rørsukker? -Tjek!
Havregryn i skålen, stadig opmærksomheden rettet mod trappen - ingen aktivitet.
Rosiner og sukker på. Kaffe? Jeg kan vist lave kaffe... Åh jo, sådan. Stadig ingen forfølgere. Jeg vidste jo også at jeg havde 'sat' SHM og Kridt-Iglen efter badet, for hvor jeg bare tørrer mig og tager tøj på, hurtigt som en Carlos Sastre, er deres tur gennem 'tøjbjergene' hvad der svarer til en Groupetto, bestående af Arnols Swarzenegger, Asbjørn Riis og Nicholas Bro. De var med andre ord håbløst bagude...
Nå mælk i kaffen, og på grynene. En ske, kaffe, mad... Jeg lusker sgu i kælderen og tjekker blogs. Blasfemisk, men jeg har ferie fra min arbejdsløshed. Jeg må godt!

Sætter mig til rette foran skærmen. Nipper til kaffen. Tjekker opdateringer. Tager en skefuld havregryn, og når akkurat at undre mig over at rørsukkeret ikke er 'smeltet' i mælken (I ved sådan en af de der underlige flygtige tanker der intet sted kommer fra). Da jeg skal tygge den første mundfuld, er det som at forsøge at knuse en indkørsel fyldt med perkergrus... undskyld, perlegrus, med kindtænderne.
AV FOR SATAN! tænker jeg.
Der må have været en havrekerne (hedder det det?) der ikke er blevet valset ordentligt?
Jeg tager en mundfuld mere... med lidt mere sukker på for at mildne ganen...
AV AV AV HVA FAEN ER DET DER SKER?!?!
Jeg kigger grundigere på sukkeret, og en prås begynder at gå op for mig... Det er ikke sukker. Det er bulgur!
Det er grove løjer...