Drengen Der Var Bedst Tíl Frikvarter

Drengen der var bedst til frikvarter
(sakset fra min hjemmeside - en næsten sand historie)



- Sådan!
- Endelig!
- Fedt nok!
Børnene råber mange ord, når der er fri-kvar-ter.
Specielt Ragnar. Han kan alle Ju-hu-ord der handler om frikvarter.Alle i 4. klasse elsker frikvarter. Specielt Ragnar. Han er faktisk bedst til frikvarter. Bedre end de andre. Bedre til frikvarter end til timer. Han er den bedste til frikvarter.
Han kan alle legene.
- skal vi lege fange? Eller Krig?
Der er altid en leg der bare ligger og venter på at leges.
- Jeg vinder!
Han er god til stikbold.


Nogen gange er Ragnar så god til frikvarter, at han er nødt til at fort-sæt-te lidt ind i timen. Så kommer læ-re-ren og henter ham.
- Ragnar, Kom nu ind og vær med!
Nogen gange er han nødt til at fortsætte langt ind i timerne. Så er han skal han gemme sig. Ellers henter læreren ham jo!



Sidste år gemte Halvor sig også. Så kunne de gemme sig sammen. Men det gør han ikke mere.
- Klokken ringer! Klokken ringer!
Alle børn i sko-le-går-den løber ind. Skolen sluger dem al-le-sam-men. Men ikke to, Ragnar og Halvor.
- Kom Nu, Ragnar, vi skal ind, siger Halvor
- Nej, vi gemmer os, siger Ragnar.
- Det må jeg ikke, svarer Halvor.
- For læreren? Spørger Ragnar
- Nej da. For min mor!
- Det er alvor, siger Halvor.
Halvor løber ind. Han kommer nok lidt for sent.



- Rend mig! Råber Ragnar
Ragnar løber ikke med. Nu kommer han meget for sent. Ragnar vil vente på læreren. Han henter ham jo.
Men ikke i dag! Ragnar venter og venter. Så venter han lidt mere.
Måske har han gemt sig for godt?



Han gemmer sig lidt mindre godt. Nu må læreren da kunne finde ham?
Det er faktisk ikke sjovt at være helt væk!
- Jeg er her! Råber Ragnar.
- er her… er her… er her… svarer den tomme skolegård tilbage.



Ragnar vil gerne gå tilbage til klassen. Men han kan ikke. Hans ben vil ikke.
- Gå nu! Siger Ragnar til dem
- Nej vi vil ej! Svarer benene. De tramper lidt for at vise ham at de be-stem-mer.
- Det skal I, siger Ragnar…
- Hvorfor det? Spørger benene.
Ragnar kan ikke tro sine ører.
- Hva faen bilder I jer ind? gå så! Ellers bliver læreren sur.
Benene vil ikke ind til time.
- Det er for sent nu, så sent må man ikke komme siger de.



- Jamen jeg VIL ind til time, græder Ragnar.
- Så gå du bare, siger benene, vi bliver her!
Ragnar bliver sur på benene. Når nogen driller plejer han at slå, men det går vel ikke?
Eller gør det?
Han sparker sig selv over benet.
- AV! råber ragnar.
- AV! Råber benet der blev sparket.
- AV1 råber benet der sparkede.
- AV, AV, AV… AV for helvede, mum-ler Ragnar




Ragnar er lige ved at give op. Men så får han en god idé.
- Hvis ikke vi går ind til time, så lærer vi in-gen-ting, siger han til benene.
- hvad mener du? Spørger de uartige ben.
Det er jo faktisk deres skyld nu.
- Man har jo time for at lære noget, for-klar-er Ragnar.
Benene tror ikke deres egne ører.
- Har man det?
- Har man det?
Spørger de begge to.
- Ja! Og vil I måske være kendt som de dumme ben?
Det vil benene ikke. De holder op med at tale og be-gyn-der at gå.



Ragnar kommer hen til klassen. Der er tomt på gangen. Døren er lukket.
Ragnar er lidt bange for om læreren er sur. Han stopper foran døren. Han tør ikke gå ind.
- Kom nu, Ragnar,
- Ja, kom nu, hvisker benene.
- Jeg tør ikke, mumler han
Benene tør godt. De vil ikke være dumme.
- Hej Arm?, råber de.
- Arm. Bank lige på!
Armen svarer ikke. Den banker.



Læreren lukker døren op. Han er ikke sur – og de andre griner ikke. Læreren er glad for at se Ragnar.
- Hej Ragnar, hvad vil du? Spørger han.
Ragnar tænker på at sige, at hans ben ikke vil være dumme.
- Jeg vil lære noget, siger han.
- Det var hel-digt, siger læreren. Det kan man her. Kom ind!



Ragnar sidder på sin stol. Han er glad. Han fik lov at komme til time. Han er helt grøn in-den-i. også lidt varm.
- Hvor ligger Rom? Spørger læreren.
Det ved Ragnar. Det er jo i Italien.
- Ræk dig op! Hvisker han til armen.
Den gør det! Armen gør som Ragnar siger. Ikke li-ge.som de u-ar-ti-ge ben. Læreren væl-ger Ragnar.
- I Italien, siger munden.
- Bravo Ragnar, siger læreren.



Resten af dagen er Ragnars arm oppe. Den er helt blå, da han går hjem fra skole. Han synger – det gør armen også. Frikvartererne er sta-dig gode. Ragnar er stadig god til dem. Men timerne… TIMERNE er de bedste. For han sidder på benene, så de ikke løber om hjør-ner med ham.






I frikvarteret vil lærerens mund have KAFFE. Men lærerens ben… De vil spille FODBOLD!