Ang. Romantikken

Julie skrev på sin blog, om et par anonyme og tilfældige, måske endda fiktive mennesker som havde lidt svært ved at finde gnisten, når først børnene var vækket, smurt afleveret og madpakket, arbejdsdagen overstået, madputning, børnebørstning og tandlavning. At dømme fra kommentarerne er hun ikke alene.

I al ydmyghed må jeg erkende at også jeg genkender det der manglende ork. Det er heldigvis som om det er overstået. Jeg føler mig mere i overskud, orker lige at gå den der ekstra meter for SHM, når det er tiltrængt, eller uventet. Og heldigvis er det også sådan med hende.

Da børnene var mindre, stressniveauet højere og pengene færre, var det en anden sag. Man kunne få et sug i maven af jalousi når venner eller familie "lige tog et par dage til Rom/Paris/ London eller Urundiurundihullahullaboppaprovinsen, bare sådan for at komme væk". Vi måtte simpelthen kigge hinanden dybt i øjnene og overbevise hinanden om at det er som det skal være. Det er de andre der burde være jalous på os. For vi har hinanden og børnene, og det er da meget mere værd end Roskildefestival, jordomrejse, designertøj eller fede biler! Det er bare svært at føle det hele tiden. Især hvis en weekend misses pga. familiearrangement, eller man skal til et aftenmøde på jobbet. Små ting kan udhule det sidste overskud.

Hvad gør man så?

Vi gjorde ting, som jeg i dag vil kalde for fribilletter. Det skulle gerne være langtidsholdbart, billigt/gratis og give lidt sug i maven.

Engang tog vi i genbrugsbuttikker sammen, og der, blandt hundrevis af herreskjorter, hang der to ens flonelskjorter. De var forvaskede/hullede og lignede noget fra Emil fra Lønneberg, men vi købte dem alligevel (jeg tror vi gav mindre end en 50'er for begge to). Dem har vi siden brugt som natskjorter.

Som udgangspunkt var de ens, men vi forsøgte at overbevise hinanden om at der var en der var større, så det var min. En dag havde SHM sørme med store ubehjælpelige barnesting 'broderet' et lyserødt (hun vil sikkert sige at det er gammelrosa eller sådan noget) hjerte på brystlommen på min så vi kunne kende forskel på dem.

Når jeg var på nattevagt på efterskolen, lod jeg min blive tilbage, så sov hun i den!

Jeg siger jo ikke at alle småbørnsforældre i Danmark nu skal storme ud i genbrugsforretningerne og købe gamle, mølædte skjorter. Det fede ved denne fribillet var nemlig at det var vores ting. Vi havde sammen fundet noget som vi begge brugte meget og var glade for, og som næsten var gratis.

Jeg ved ikke om du bliver klogere/inspireret Julie? Men ihvertfald en erfaring der er givet videre. Hvis det nu er noget, så må du og Den Helt Anonyme Mand ud og finde 'jeres egne natskjorter'.