torsdag den 26. februar 2009

En historie fra det næsten virkelige liv


Hvad I ønsker skal I få. Her er lidt inspiration fra et virkeligt liv med børn. Det er meget kladdeform, i modsætning til andre mere færdige historier. Men notaterne fra skrivebogen er kommet på skærmen. Jeg havde lidt problemer med det dersens linjeskiftnoget. Der er Blogger sgu ikke det bedste teksbehandling, men nu er det tid til at læse:


Marens Mave vil ha' kakao





Maren er ude og handle med sin mor og far.

De skal i mange butikker og købe mange ting.


Maren keder sig.

Hun sidder i klapvognen med flyverdragten og en dukke.




Far! Pas på! råber Maren

Pas på hvad? spørger Faren.

Du var lige ved at køre mors skygge over!

Det så jeg ikke engang, sukker Faren.





Inde i en butik er Maren pludselig tørstig.

Far! Min mave siger den er tørstig!, siger hun

Jamen, det her er en boghandel, man kan ikke få noget at drikke her, sig det til din mave, svarer Faren.

Den siger at det kan man derovre, siger Maren og peger på en anden butik

Ja, men den må altså vente til vi kommer hjem og skal ha' frokost!



Lidt senere er de på vej hjem. Moderen har købt en stegt kylling med til frokost.

Far? Min mave spørger om vi kan lave varm kakao når vi kommer hjem?

Jah, det kan vi da godt, men først skal vi have frokost.

Da de kommer hjem har Marens mave glemt alt om frokost. Men den har ikke glemt kakaoen.

Far, vi skal lave kakao nu.

Nej, først skal vi have frokost

Jamen FAAAR! råber Maren, DU LOVEDE AT VI SKULLE HAVE KAKAO!

Ja, siger faren, men først skulle vi have frokost.



Maren går lidt rundt i huset og tuder og jamrer.

Faren og Moderen tager det rolig. De har sat sig ved bordet og er begyndt at spise kyllingen

FAR LOVEDE DET, FAR LOVEDE DET gentager hun, mens hun græder. Der er snot og tårer over det hele. Hun kigger hele tiden på sin mor.

Ja, men først EFTER frokost, kom nu og smag kyllingen, siger Moren.

Jamen min mave er altså slet ikke sulten efter frokost - den er sulten efter kakao. Min mave kan faktisk slet ikke li' kylling!

Du får altså ikke din vilje af at tude, siger faren, men ham taler Marens mave slet ikke med.



Maren går stadig rundt. Mor og Far er ved at være færdige med at spise frokost.

Arh, det smagte sgu godt siger faren, og strækker sig.

Nu vil jeg have kakao, siger han.

JUBI OGSÅ MIG råber Maren.

Nej! siger Faren, Du skal spise kylling først.



Maren tuder lidt igen. Det er uretfærdigt.

Smag nu lige kyllingen, siger Faren.

Måske skulle man prøve tænker Maren. Far piller et stykke af kyllingen i fadet og rækker hende det. Hun putter det i munden.Hmmm Det smager faktisk...GODT?

Pludselig sidder Maren på sin stol ved bordet. Hun har fået hele fadet over til sig og hun piller mange stykker kød af kyllingen som hun spiser.



Ude i køkkenet er Faren ved at lave kakao. Der er stille indefra stuen, kun smaskelyde kan han høre.

Nå, hvordan synes maven at kyllingen smager ?, råber han gennem huset

MAVEN SIGER: GODT! råber Maren

Kunne vi så ikke slippe for alt det hyleri en anden gang?

Spørg min mave, svarer Maren


Faren kommer ind og kigger på Marens mave

Søde Mave, kunne du ikke lade være med at hyle sådan?

Jojo søde Far, svarer Maren

Nu henter jeg kakaoen, griner faren og går ud i køkkenet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar