Bornholms stemme

Dengang da jeg gik på barsel, var det samtidig med en kollega. Jeg havde kun været på skolen i
et år, da SHM og jeg skulle have barn nummer tre, men jeg havde altså lært hende min kollega ret godt at kende.

Vi fik vores barn i juni og de fik i juli. SHM læste stadig, så hvis barslen skulle udnyttes var det mig der skulle tage den. Jeg tog derfor et års barsel, og det samme gjorde min kollega. SHM læste i samme by som de boede, så derfor tog jeg med i skole (det var jo stadig hende der havde madpakker, selvom jeg havde barsel). Men i løbet af det år lavede vi en mødre/fædregruppe og spiste sammen med dem ofte. Det var faktisk som at få nogle nye bedste venner forærende. Hvor heldige var vi?

De var nogle gode mennesker (det er de nok stadig?;-D) og det gjorde vores liv på landet rigere.
Vi tog på ferie sammen til Bornholm og besøgte hendes forældre.

Nyd denne snas, og vid at skal du nogensinde sejle fra Sverige til Rønne, så spiller de fanme det her 'soundtrack' på bildækket på færgen, når man kommer i land! Hvis de havde fladskærme indstalleret, er jeg sikker på at hele sekvensen ville køre i båndsløjfe. Heja Kørllebølle-klanen, Jobo'erne og boller af sten!

Senere fik jeg job samme sted som hendes mand, også det var godt.

Men en dag blev idyllen brudt. Det var ganske udramatisk. De flyttede simpelthen til Bornholm. De havde snakket om det længe, og SHM og jeg havde joket og sagt at det nok aldrig blev til noget! Men det gjorde det. Disse fantastiske, varme mennesker forlod os?
- Okay en anelse overdrevet, men det var et chock!

De købte et hus og solgte deres eget, hev teltpælene op og forfulgte en drøm. Da dønningerne havde lagt sig, lod vi os inspirere af dem. De turde, og det gjorde vi også. Ca. et år efter satte vi vores hus til salg. Vi købte også et hus (i Horsens), men har ikke været så heldige at sælge. ØV!

Men Mikkel og Katrine: Vi savner jer! Og vi vil gerne komme til Bornholm, også gerne snart!