onsdag den 25. februar 2009

Forgængelig forfængelig

Jeg forsøger at blive klogere på det her blogging?
Det har grebet mig lidt, den tilgængelighed der er på nettet. Der er et vist element af udvikling i min skrivende kreativitet ved at skrive meget, se det 'trykt' og 'høre' det kommenteret. Men der er også en vis form for terapi i at behandle sine dagligdagsoplevelser retrospektivt, at det man oplever bearbejdes og bevares. Jeg skrev f.eks. også en del i december om problemer på jobbet (ganske vist anonymiseret), men det at jeg var tvunget til at finde nyt arbejde da de læste det, har også lært mig lidt forsigtighed/filter over hvad man deler og hvordan.
Hvorfor skriver jeg i det hele taget?
Måske hænger det sammen med at jeg gennem et par år har forsøgt at få udgivet børnebøger, men har fået en mur i panden hver gang jeg løber. Jeg har følt at jeg har noget at byde på, men at det har været svært at få nogle til at tage stilling til.
Okay, der var lige dengang min mormor lå søvnløs tre døgn, fordi jeg havde skrevet en historie, hvori en del af materialet stammede fra scener fra mine oldeforældres ægteskab. Der kunne jeg mærke at det rykkede noget hos nogen, men det var jo ikke for at genere gamle damer at jeg skrev. SHM har været fantastisk. Hun læser, roser, kritiserer og kommenterer på alt hvad jeg skriver. Mine børn (på arbejde og derhjemme) har altid været brændstof i kriser. Dels med inspiration til nye historier, dels med latterbrøl og tårer når jeg læser højt. Mama-Cash har også bidraget med input og bl.a. forsøgt at mægle/hjælpe da min mormor nedlagde forbud mod at indsende historien.
Hvilke bagsider af meldaljen har 'den nemme tilgængelighed'?
Jo, altså den første bagside er det tveæggede sværd som 'ingen censur overhovedet' er. Det er umiddelbart fint, at man kan få alt udgivet. Ultimativ ytringsfrihed!
Men det har den ulempe, at man dels kan sige ting uoverlagt (f.eks. skrive i raseri og afmagt) og få skrevet tingene anderledes end man måske mener dem med eftertanke (f.eks. om sit arbejde).
Der er ligeledes den ulempe at man kan skrive en masse ligegyldigt pladder. Nogle dage laver jeg 5-10 indlæg. De kan ikke alle have samme relevans/kvalitet. Og mængden af indlæg kan virke afskrækkende. Jeg ved fra mig selv, at når jeg kommer ind på en 'fremmed' blog, så kan det virke overvældende hvis det er en der har blogget siden OL i 84 og der er 12.741 indlæg. Ligesådan kan en blog der opdateres 12 gange årligt være lidt svær at blive rigtig grebet af.
Samtidig har jeg lært (correct me if I'm wrong) at et indlæg ligesom har sit eget døgnflueagtige liv. Uanset om det man skriver er blændende godt eller larmende ligegyldigt, så virker det på mig som om at alt der er mere end tre dage gammelt næsten er dødt? Lidt ligesom en avis måske, man kan til nød læse den fra i går over frokosten, hvis man ikke har dagens, men der er ikke mange der læser en 'ugegammel' avis, vel?
Læser nogen overhovedet hvad jeg skriver?
Den første metode til at registrere om min blog kun er 'en digital dagbog under en ligeså digital sovepude', var da jeg saksede en traffic-divice fra Suzy Q så man kunne se hvorfra i verden de seneste 10 gæster kom.
Det havde den indlysende ulempe, at når jeg selv logger på, skelner maskinen ikke mellem f.eks. SHM og mig, eller andre mulige læsere i dette område. Derfor så det en overgang ud som om at jeg selv var den eneste læser der fulgte bloggen. Medmindre nogen forvildede sig ind fra Toledo eller Guacamole ved et uheld?
Det er hyggeligt at se at nu er der en fra Nordjylland eller København der er/har været på.
For 8 dage siden installerede jeg en såkaldt webcounter. Den tæller hvor mange besøg man har på siden. Jeg har haft ca. 1400 besøg på 7 døgn. Det er vel ok? Ja, det er jeg da rigtig glad for, men den registrerer altså også hvis det er mig selv. Jeg ved ikke om jeg tjekker min blog 10-20 gange i døgnet (alle der tænker manisk, rækker hånden i vejret). Men der må altså være ca. 180 gæster i døgnet (hvoraf en del sikker er gengangere, eller klikker fra et indlæg til et andet, så tæller den igen).
Hvem læser hvad jeg skriver?
Jeg ved altså fra min 'geografi-spion' at mennesker fra hele landet(ja, endda fra udlande som Sverige, Norge, Tyskland, Luxembourg og USA) læser med. Jeg ved fra 'mit tælleapparat' at der er ca. 180 som ikke er mig, men derudover er jeg ikke meget klogere end at AB, Flinkonella, Persilja, Katrine, Julie, Lis, Julia, Maria, Marina, Katrine, Jacob, SHM og Mama-Cash har kommenteret, ligesom Line har meldt sig til som fast læser. Har jeg glemt nogen? Så er det ikke med vilje.
Hmmm. Er jeg den eneste der bemærker at der synes at være en overvægtig kvinde... undskyld en overvægt af kvinder?
Det kan skyldes flere ting:
a) Ingen mænd læser med.
b) De mænd, som læser med, gider ikke kommentere det de læser fordi
c) De ting jeg skriver om; håndværk, fodbold, madlavning, parforhold, romantik, børneopdragelse, pinligheder ikke har noget at sige dem.
d) Fordi de ikke mener de kan bidrage med noget
e) De har ikke tid til at kommentere

Hvorfor får jeg næsten ingen kommentarer?
Nogle af de indlæg jeg bedst kan lide får 0 kommentarer, andre får i bedste fald en to-tre kommentarer, som jeg så svarer.
På et tidspunkt skrev jeg et indlæg om læsevenlighed/relvans, hvor Julie pointerede at kvindelige bloggere var mere interessante at læse!?!
Selvom jeg både blev påtaget fornærmet på mit køns vegne og provokeret, så er jeg tilbøjelig til at give hende ret. De fleste blogs jeg læser er i hvertfald skrevet af kvinder. SHM har foreslået mig at skrive noget mere om tøjkriser og dårlige hårdage, meeen... Det lover jeg ikke vil finde vej ind i denne blog! Dels har jeg ikke meget (hverken tøj eller hår) dels er det aldrig en krise. Men det kan da godt være at kommentarerne ville begynde at strømme ind, hvis mit klædeskab var et mere centralt emne?
Er kommentarerne vigtige?
Ja for mig er det! Jeg skriver for at det skal læses, og helst sætte tanker i gang. Hvilke tanker det sætter i gang kan jeg ikke styre, men jeg er nysgerrig efter at høre det. Ellers kunne jeg lige så godt skrive en dagbog der bare lå under hovedpuden. Derfor skal der ikke herske tvivl om at jeg stortrives med provokationer, kritik og ja endda ros.
Så hvad gør jeg/vi nu?
Hvis du er læser af denne blog, men ikke har specifikke kommentarer, men bare synes at det er hyggeligt, sjovt eller provokerende at følge, så vil jeg lige bede dig skrive en kommentar til netop dette indlæg. Du behøver ikke skrive meget: Navn eller initialer, samt hvor i verden du skriver, vil være nok. Det vil give mig et lidt bedre billede af læserflokken (hvis der er sådan en?). Skulle du ovenikøbet have ønsker til emner du ønsker taget op, jamen så feel free!

28 kommentarer:

  1. Hej!
    Jeg så du havde kommenteret på et indlæg på min blog, og ville så svare her, da jeg ikke vidste, om du ville læse på min igen. Nå, lidt kludret. Men du forstår nok.
    Jeg fandt din blog via din kone/kærestes blog. Den fandt jeg gennem noget mode-blog-noget. Haha.
    Men grunden til at jeg valgte at følge din blog var bl.a. at du var mand (har pt. ikke fundet så mange mandlige bloggere) og at du skrev nogle "hyggelige" ting. Ha, især om dit privatliv og din familie. Det var ret spændende læsning, men pointen lå nok i, at det gav en ekstra sød og hyggelig kant, når det nu var skrevet af en mand. (Lyder det kvalmt?)

    Men ang. min egen blog. Du skriver, at hvis den kommer til at handle om andet end mode, er den en du vil følge. Jeg tænker, handler den om mode? (Så er jeg i hvert fald en virkelig dårlig mode-blog-skribent)
    Jeg tror ikke rigtig den handler om noget.

    Det du skriver omkring blogindlæggenes nyhedsværdi er jeg ikke enig med dig i. Ser nok en blog lidt mere som en bog end en avis. Men det kommer måske også an, hvilke emner man behandler på ens blog.

    Nå, men forresten hedder Line og skriver fra Berlin, Tyskland. (Indtil jeg flytter hjem til Slagelse igen til maj)

    Hav en fortsat god dag.

    SvarSlet
  2. Hej :)
    Jeg læser blogs hist og pist, men kommenterer sjældent. Tror det er fordi jeg er i uvane med det, måske jeg skulle prøve at ændre lidt på det. Læser din fordi jeg synes du skriver godt, og nok også fordi du har tre børn som jeg - og fordi jeg kan fornemme at det bliver lettere at have tre af slagsen når de ikke længere er 1, 4 og 6 år gamle men noget ældre. Fandt din blog via en kommentar du havde skrevet på julies.smartlog-blog.
    Hilsen Pernille, Jyderup

    SvarSlet
  3. @Line - Nejnej... Din blog handler om andet end mode, men du skriver at det er dem du følger for tiden... Så ville jeg bare opfordre dig til ikke at blive som dem, i hvertfald hvis vi dødelige skal læse med. Jeg tror ikke der er mange der kommer ind på en ny blog og så trawler den igennem fra øst til vest? Men hvis du virkelig gider læse alt på min blog, vil jeg være begejstret for kommentarer om det du finder værd at kommentere. Alt gør mig klogere!

    @Pernille - Nej det er ikke en uvane at læse i 'tavshed' men hvis man nu brænder inde med spørgsmål eller input til det der står, så vil jeg i hvertfald meget gerne uddybe mine indlæg og holdninger.

    Til jer begge. Tak fordi I svarede på min 'cyperflaskepost'

    DFO, Horsens

    SvarSlet
  4. Hej overblik, det er ikke så længe siden, at jeg er begyndt at læse både din og din kones blog, hvordan jeg pludselig fandt dem ved jeg egentlig ikke.plejer at pløje forskellige blogs igennem, og kommenterer kun hvis jeg har noget at sige.
    det var bare det jeg ville sige, lige nu.

    SvarSlet
  5. OK F. Tak for din deltagelse... Hvor i verden skriver du fra?

    SvarSlet
  6. Hej "DFO"
    Læser med fra Århus - du ved hvem jeg er!
    Læser fordi jeg holder af jer og sætter pris på god humor og gode fortællinger...Og så er det jo "min pause" fra mine egen hverdag.
    kh tilde

    SvarSlet
  7. Jeg læser også jævnligt med (fra Vesterbro i Kbh). Endte her vist nok fra din kones blog og synes dels de supplerer hinanden godt, og dels at dine beskrivelser af dine børn er rigtig fine. Også nogle fine små historier/vers du skriver.
    K.

    SvarSlet
  8. @Tilde - Bueno, jeg holder jo også meget af jer. Uden jer ville mit liv være fattigere på gode historier.

    @Vind-pigen - Tak for roserne, både ang. kone, børn og historier.

    SvarSlet
  9. Hej DFO - ja mig kender du jo efterhånden, og jeg kan jo ikke helt sige mig fri for at holde bøtte til det du skriver. Jeg kan dog nikke genkendende til meget af det du nævner om at blogge og få kommentarer på det, og jeg har selv gjort mig mange af de samme tanker. Sjovt nok, så syntes jeg, at der altid er så meget aktivitet på din og Trines blog, men aldrig noget på min egen :-) Sådan er det vel nok bare indtil man kommer rigtig i gang i blogland og får sig skabt en fast læserskare (også i Kamchatka he he). Èn ting har jeg dog lovet mig selv, efter to år med en privat blog, hvor jeg mere og mere skrev for læsernes (min familie) skyld en for min egen, nemlig at skrive om det der brænder for MIG, og så må det jo rame en eller to andre derude også. Hvis man kun skriver med den tanke, at "bare der nu er nogen der læser dette og kommenterer på det" så bliver det kantet og upersonligt - synes jeg. Det synes jeg tværtimod ikke din blog (eller din kones) er.

    Nå, men jeg læser jo fra New Jersey, USA, pt. fra Charlottenlund, Denmark og snart fra Ølstykke eller lignende Københavnsk forstad i den retning alt efter hvor huspriserne leder os hen :-)

    Jeg nyder at læse dine ord om familieliv og kreativitet - lige i min skuffe, og så nyder jeg at læse en mands ord ind i mellem alt det kvindelige.

    Dette er nok ikke det sidste du hører fra mig her på din blog, ligesom jeg nyder dine kommentarer på min egen.

    Kh AB

    SvarSlet
  10. fandt dig via Badut, kommer fra midtjylland, skriver sjældent kommentater, nyder at læse dine skæve vinkler på livet som børnefamilie

    SvarSlet
  11. @AB - Du har helt ret, det kommer til at virke desperat at skrive til sine læsere at de skal kommentere, men tålmodighed er ikke lige en dyd jeg er velsignet med i overmål. Det har undret mig at jeg med ca. 200 besøg i døgnet stort set ikke fik kommentarer på det jeg skrev. Hvis folk syntes det var væsentligt, ville de vel kommentere det, hvis ikke ville de vel ikke komme tilbage? Hmmm... snakkede lidt med SHM om det, men hendes forslag om mode-tøj-hår-indlæg sat overfor bare at spørge gav mig intet reelt valg;-D

    @Anonym - rart at vide, takker;-)

    SvarSlet
  12. Hvorfor er du for i øvrigt ikke registreret som fast læser på min blog????? Hva hva hva...???

    SvarSlet
  13. Hej Overblik
    Jeg synes din blog er spændende, dét der med madlavning er dog i mine øjne totalt overvurderet...
    Kan du ikke skrive lidt mere om mode?
    Vh Anonym

    SvarSlet
  14. Når man blogger, ER der noget "se mig, hør mig, anerkend mig" over det. Ikke alle vil indrømme det, men jeg mener at det ER der. Ellers kunne man som du selv skriver det, jo lige sågodt skrive i en bog, og gemme den under hovedpuden.

    Jeg læser med ved dig, fordi jeg kan lide det du skriver. Du skriver ofte med et vrid af noget ironi, og så er jeg ret sikker på du elsker at provokere. Ikke sådan provokere på "bølle-måden", men bare ruske lidt i tingene. Det er lidt forfriskende, i en blogverden som ofte er veldig sød, kær og nuuuuuttet. Det samme gælder i øvrigt din kone, det er forfriskende at læse ved jer begge - fordi i virker så ligefremme og ærlige.

    Jeg har mellem 100-200 besøgende på min blog hver dag. Det er unike besøgende. Tælleren tæller kun den besøgende 1 gang pr døgn, og tælleren er fra susnet.se. Jeg er begyndt at få flere kommentarer fra bloggere jeg ike kendte til fra før. Det er helt vildt fedt, og jeg blir så glad for det. Men der er dælme også mange der bare kigger med.
    Summa-sumarum - jeg blogger for at blive set, det gør du også, og det gør vi alle. Fortsæt at skrive som du gør :-)

    Kh maria.

    Ps, håååårsens, bare lige for at slå dét fast.

    SvarSlet
  15. @AB - Fordi jeg ikke helt har styr på hvordan jeg gør det... tror jeg nok? Hmmm Jeg vil kigge på det, vil da gerne være registreret som fast læser hos dig!

    @Anonym - Jojo jeg skal skrive om mode, vent du bare. At du synes madlavning er totalt overvurderet er tydeligt, når man smager maden og ser hvad du køber når du handler;-D

    @Maria - Hvor har du ret! Narcissisme er mit navn, skyldig som opladet, som det vistnok hedder på engelsk? Provokerende? Mig? OK - skyldig igen;-D
    Vil gerne 'overtage' din counter en dag.
    Hvad kalder man dem der trawler blogs igennem uden at kommentere? Blogyers?

    TIL ALLE DER HAR SVARET MIG I DAG:
    Tusind tak. Overvejer at lave lidt "de ringer, vi spiller"-agtigt indlæg i morgen, da jeg ikke ville lave mere end dette ene indlæg i dag. Jeg giver tre overskrifter i morgen tidlig, og kl. 12 skriver jeg den der er ønsket. Hvad siger I til det?

    SvarSlet
  16. @AB - kært iøvrigt at du omtaler Ølstykke som en københavnsk forstad! Det svarer vel til at kalde Nr. Snede for en forstad til Herning;-D

    SvarSlet
  17. Jeg er endnu forholdsvis ny i det her bloghalløj, og er faktisk ikke helt klar over hvordan hulen jeg nogensinde er endt på din blog - evt gennem din kone? Det er meget muligt, men anyhow - synes du skriver godt og uderholdende, og derfor er jeg vendt tilbage nogen gange. Det er en befrielse at læse lidt andet end de tunge bøger jeg pløjer mig igennem her under eksamenslæsningen.
    Det var det
    Sille, Frederiksberg, Danmark

    SvarSlet
  18. uderholdende = underholdende (eller udholdende?? - vælg selv ;-) )

    SvarSlet
  19. Jeg tror der er rigtig mange der læser med uden at kommentere. Ved da at en stor del af min omgangskreds læser med, men har aldrig set én eneste kommentar. Men det vigtigste er vel også, at de læser det. Måske?
    Personligt læser jeg mangemange blogs, men kommenterer faktisk aldrig. Måske på 1 ud af 100 indlæg. Måske kan jeg bedst bare lide at snage.
    Yes!

    SvarSlet
  20. @Sille - Jamen velkommen til. Det er også en befrielse at skrive de ting jeg skriver, så der slår to fluer med et smæk!

    @Line - Skal lige forstå det rigtigt: En stor del af din omgangskreds læser med hos dig uden at kommentere, eller læser en stor del af din omgangskreds med hos mig?
    Snagning, yesyes, den er fantastisk, men har du først en gang oplevet det kick/fix en velplaceret kommentar til dit indlæg giver, bliver man også selv bedre til at 'præmiere' indlæg hos andre som man nød at læse (se evt. Marias kommentar på dette indlæg).
    Du kan have ret, når du siger at det vigtigste må være at de læser det, men det ved man jo ikke om nogen gør, medmindre man indimellem får noget respons;-D
    Alle disse kommentarer har ihvertfald givet mig meget mere blod på tanden (og det er ikke mit klamme forkølelsessår vi taler om) til at give den gas i fremtiden ved tastaturet.
    Som Søren Pind sikkert ville sige: Det er nu en gang sådan, at livet leves baglæns men forstås... nej, leves forfra, men forstås bagfra...nej, livet leves forlæns men forstås digitalt! (Hvis det var totalt sort, så henviser jeg til et interview på eb.dk net tv om en bytur på borgernes regning, hvor han virkelig træder vande og kryber udenom)

    SvarSlet
  21. En Pind til morskab http://ekstrabladet.tv/nyheder/indland/article1116916.ece

    SvarSlet
  22. Hej. Jeg læser med fra Sundby, Danmark selvom jeg faktisk bor på Fejø. Jeg ved ikke hvordan jeg fandt din blog, men jeg røg lige ind i et indlæg som fik mig til at grine og herefter kommenterer. Så læste jeg med et par dage og strøg lige til at anbefale dig på Badut. Normalt ville jeg se en blog an lidt længere før jeg anbefaler men jeg syndes du var så sjov og så kunne jeg også godt lide at du skriver om børn fra en mandevinkel.

    Selv skriver jeg meget i mange sammenhænge, men jeg er blevet meget glad for min lille blog Badut hvor jeg prøver at lave en lille positiv solskinds verden med fokus på nærhed. Bloggen er ikke så gammel så jeg kan ikke udtale mig med så stor vægt men dog sige følgende:

    1: Selvom jeg har over 500 dagelige sidevisninger så er der ikke mere end ca. 200 daglige besøgende. Af disse kommenterer måske 10. Af og til sender andre læsere mig en mail hvor de beder mig behandle særlige emner eller bare til almindelig opbakning. Disse mails gør mig rigtig glad for det er ofte mennesker der ellers ikke kommenterer, men som med den ene mail tilkendegiver at det jeg skriver gør en forskeld for dem. Når du får dine bøger udgivet vil du opdage at du heller ikke får ret meget respons på dem. Du skal være meget heldig for at blive anmeldt i aviserne for de skriver meget lidt om børnelitteratur og det er de færreste læsere der vælger at sende et personligt brev. Derfor må man bare tro på at det man sender ud i verden holder, både på en blog og i bogform.

    2: Mange der kommenterer gør det bare for at sige hej (og kom snart på genbesøg hos mig på min blog). De vælger ofte indlæg der er lette at kommenter på. Derfor er der ingen sammenhæng mellem antalet af kommentarer og indlægets kvalitet. Hvis jeg viser et billede af en blomsterbuket vælter det ind med kommentarer men når jeg skriver langt og velkvalificeret om et emne får jeg ingen eller få kommentarer direkte på indlæget. Derimod er det de indlæg der ofte får folk til at sende mig mails.

    3: Når folk skriver lange og velovervejede kommentarer så er det ofte på indlæg der har rørt deres følelser eller sat tanker i gang hos dem. Det er også de kommentarer de vender tilbage for at tjekke svarene på.

    4: Jeg oplever til min overraskelse at mange mennesker læser hele bloggen og at gamle indlæg læses længe efter at de er skrevet. Derfor tror jeg ikke at det er rigtigt at alle indlæg dør dagen efter at de er skrevet. Der er meget forskeld på indlæg, hvis du skriver om en specifik morgen hvor regnen siler og du er sur så skal det være skrevet helt fantastisk for at have værdi i næste uge. Hvis du derimod skriver om dit generelle syn på børn eller giver os en af dine historier så har det blivende værdi ud over publikationsdagen. En blog består ofte af en blanding af indlæg hvor nogen er her og nu indlæg mens andre kan blive stående.

    5: Jeg er ikke ret glad for dit nye blog design. Jeg syndes det er rodet og det indbyder ikke til at læse ud over den post man kommer ind på. Det kan være en smagssag, men nu er jeg ærlig.

    Det blev en meget lang smørre, men jeg kan jo godt lide dig og vil gerne have at du bliver ved med at skrive. Derfor løb det nok lidt af med mig. Beklager.

    SvarSlet
  23. Hej Marina

    Tak skal du da lige ha for en kommentar. Fedt! Der er stof til mere end en eftertanke. Fedt at høre dine erfaringer med respons.
    Blog og bog er to forskellige ting, og jeg forventer heller ikke at blive genkendt på gaden eller ringet op om natten, hvis bøgerne en dag bliver til noget. Derimod vil jeg ud og læse dem højt for børn i Danmark, det giver respons kan jeg sige dig;-D
    Jeg sætter STOR pris på din ærlighed og kan godt holde til kritik.
    Mht. mit blogdesign, I'm just trying it on for size... Det gamle var for smalt. Mine monsterindlæg kom til at fylde helt vildt langt på skræmen. Men nu tænker jeg over hvad du skrev...
    Tak. PS. Hvilket indlæg ser du helst jeg skriver i dag?

    SvarSlet
  24. Hej Thomas
    Savner vores spontane aftenmads-familie-kaffe-cola-hygge-dates og jeres blogs er en mulighed for at være et sted på sidelinien alligevel. Læser tit med og glædes og mores tit.

    Hils den lange og de søde børn.

    Ciao, Katrine, Bornholm

    SvarSlet
  25. Hej Kat

    Er du gal jeg savner det også! Vi har generelt for få hobitter i vores liv nu!

    SvarSlet
  26. At læse for børn er det fedeste. Enig. Men pas på med at konkluderer når du læser dine egen ting op. Du ved lige hvor højdepunkterne ligger og børnene kan mærke du er engangeret i teksten. Hvis du vil vide hvordan børnene reagerer på teksten alene kan du prøve at lade en anden læse op og så se hvad børnene siger. Der kan nogen gange være stor forskeld og det er lærerigt.

    SvarSlet
  27. Rigtigt, det har jeg også gjort, og vil gøre, men litteraturpædagogikken, som jeg er en korsridder for, kræver nu engang personlig tilstedeværelse, i f.eks. inspirationsfasen. Det er nemt for mig at skabe begejstring hos nogle børn, ved at læse højt for dem, men meningen er jo at sætte undren og læselyst i gang HOS dem.

    SvarSlet
  28. Å ja det bliver vi ikke uenige om.

    SvarSlet